Peter Mørch's home page

Jeg havde inviteret et par stykker til middag. Så ringer en af de inviterede og siger at Sarah, Frede og Palle også gerne vil med.

Og helt ærligt, så synes jeg ærligt talt at Palle er anstrengende. Han er sød nok, men han taler for meget, har altid en historie der er lidt bedre end andres og er i det hele taget lidt "for meget".

Da jeg mærkede efter: Nej, jeg havde ikke lyst til at Palle (vores fælles bekendt) skulle med. Men jeg havde bestemt heller ikke lyst til at sige til Palle: Du er ikke velkommen.

Og så havde jeg dilemmaet: Skal jeg være den åbenarmede gæstfri vært, der bare siger velkommen selvom jeg ikke har lyst, eller undgår jeg det jeg ikke har lyst til? Det var et stort dillema for mig. Jeg sad i suppedasen syntes jeg.

Og så har jeg en god ven som hedder Gud som jeg talte med ;) Og blev stillet et par spørgsmål:

- Hvad er det værste der kan ske?
- Det er at han kommer og bliver anstrengende og jeg sidder i saksen for jeg kan ikke gå og heller ikke smide ham ud.
- Ok, Peter, hvilke andre muligheder er der?
- Jeg kan sige fra over for ham.
- Ok, og hvad er SÅ det værste der kan ske...
- Han kan blive ked af det.
- Ja, men ellers bliver du ked af det, ikke?
- Jo
- Nå, ok, hvad er det for en følelse du har over for ham? Hader du Palle?
- Næ, det gør jeg jo egentlig ikke. Jeg kan faktisk godt lide ham. Jeg er bare utryg ved ham. (Jeg havde egentlig aldrig spekuleret over at jeg havde været utryg ved ham)
- Hvorfor er du utryg ved ham?
- Jeg er ikke i stand til at sige fra over for ham. Jeg evner ikke at holde ham på afstand. Jeg kan ikke finde ud af at fjerne mig fra en samtale som han i mine øjne dominerer. Jeg er forsvarsløs når han ruller sig ud.

Og sådan var det spørgsmål efter spørgsmål der ramte plet hele tiden.....

Lige så snart jeg kunne se at det ikke handlede om hans fejl, men om at jeg ikke evnede at takle hans unikke væsen, så blev det hele meget lettere for mig.

For det første så var det ikke mit problem. Jeg fortalte den der havde inviteret ham at jeg have ikke lyst til at se ham, og det måtte hun selv rode sig ud af. Og hvis det kom til at jeg blev nødt til at snakke med ham om det, så ville det ikke være svært at sige at jeg ikke var tryg ved ham fordi jeg havde opdaget at det allermest handlede om min egen svaghed.

Så det blev sådan en dejlig oplevelse.

Og jeg havde det bare så godt over at jeg ikke "var nødt til" at invitere ham.

I lørdags ville skæbnen så at jeg så filmen "The Celestine Prophecy" - kender du den? Nå, men det er "en spirituel film" - filmen og især bogen kan varmt anbefales.

Der er en scene hvor vores hovedperson vil over og snakke med en pige han synes er lækker for første gang. Han går over og siger egentlig ganske neutrale ting, men hele hans væsen er meget overfusende og dominerende. Man ser de to menneskers energifelter og hans energifelt omgiver hende fuldstændigt. Hun er nødt til fysisk at flytte sig for at der også bliver plads til hende. Han er "for meget".

Bagefter bliver situationen gennemgået med ham og en guide. Guiden forklarer at det ikke var ordene - men at han med sin energi og hensigt ikke gjorde plads til at hun kunne være der. Faktisk så forsøgte han at manipulere hende til at kunne lide ham. Han forsøgte at tage hendes energi ved et overgreb.

Kender du den situation og den følelse?

For det er jo præcis sådan jeg har det med Palle. At han fylder for meget og jeg føler mig drænet og berøvet.

Det med at overfuse en pige - Jeg gør det jo selv. Både min søster og mine gode venner har forsøgt at forklare mig det talrige gange. Ikke bare med kvinder, men jeg har det med en gang imellem at være meget direkte og "kraftig". Jeg har bare svaret at hvis ikke kvinden/den anden kunne rumme mig som jeg var, så var der ikke noget håb mellem os alligevel og så kunne det ligesågodt komme ud i det åbne med det samme.

Men det er IKKE den jeg er. Det er simpelthen bare at min angst for at jeg ikke er god nok gør at jeg forsøger at manipulere hende (eller andre) til at synes jeg er god/dejlig/søg/rig/klog/whatever. Det er slet og ret manipulation fra min side.

Nu ved jeg hvordan det føles. Det har Palle vist mig! :D Så nu har jeg A) Fået værktøjet til at sige "NÆ" til Palle og B) Fået indsigt i hvad det egentlig er jeg går og gør.

Alt det kom af min beslutning om jeg ikke bare ville være en god vært og så tilsidesætte min gut-feeling om at jeg ikke havde lyst til at invitere Palle.

Livet er fyldt med gaver, hvis jeg gider pakke dem op.